Infostein.dk Bliv klog på alt mellem himmel og jord!

14mar/120

Ord med z

Når man lige sidder og skal løse en kryds-og-tværs, kan det godt være svært at komme på ord med z. Derfor har jeg lavet en lille liste med ord der starter med Z samt en lidt større liste over danske ord med z (undtaget dem der starter med Z)...

13feb/120

Lovpligtige forsikringer – hvilke forsikringer skal man have?

Man skulle tro at man i Danmark var tvunget til at have en del forskellige forsikringer, men det er faktisk ikke tilfældet. Idag er der kun to forsikringer, der er påkrævet ved lov - og fælles for begge forsikringer er, at du kun skal have dem, hvis du har brug for dem.

Den første er bilforsikringen. Fra færdselslovens § 105:

Krav om erstatning for skader forvoldt af motordrevne køretøjer skal være dækket af en forsikring i et ansvarsforsikringsselskab, der har Finanstilsynets tilladelse (koncession) til at drive forsikringsvirksomhed.

Så altså er det et lovkrav at du har en bilforsikring hvis du har en bil.

Den anden lovpligtige forsikring er ansvarsforsikring til hunde. Fra hundelovens § 8, Stk. 2:

Det påhviler besidderen af en hund at holde den ansvarsforsikret. Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte for erstatning efter stk. 1. Undtaget fra forsikringspligten er hunde, der holdes af statsmyndigheder, statsinstitutioner eller kommuner.

Her er loven meget klar - hvis du har en hund, er det din pligt at have tegnet en ansvarsforsikring på hunden.

Så det er de to lovpligtige forsikringer der findes i Danmark.

17jan/120

Forskel på to tal i procent?

Når du skal finde forskellen på to tal i procent, er der en utrolig nem fremgangsmåde. Først skal du finde ud af, hvilket tal der er "grundtallet". For eksempel:

Bent har 20 kroner. Knud har 30 kroner.

Spørgsmål: Hvad er forskellen i procent på Knuds og Bents penge?

Forskel i procent = 100 * (Knuds penge) / (Bents penge) = 100 * 30 / 20 = 150%

Omvendt, hvis du skal finde ud af hvor meget forskellen er på Bents penge og Knuds penge:

Forskel i procent = 100 * (Bents penge) / (Knuds penge) = 100 * 20 / 30 = 66.666%

Som det er illustreret i eksemplet, er det vigtigt at afgøre hvilket tal der er grundtallet.